I 1998 fandt tre tillidsvalgte sammen i den lokale afdeling af deres fagforening og besluttede, at de ville starte en indkøbsforening for LO medlemmer. De kaldte initiativet Triluma og efter et par års tøven formaliserede de foreningen på en stiftende generalforsamling. Foreningen blev baseret på frivilligt arbejde og fik med pressens hjælp hurtigt mange tusinde medlemmer.
Allerede efter kort tid oplevede foreningen, at det på visse forretningsområder var vanskeligt at etablere partnere. Specielt var der blandt medlemmerne et stort ønske om billige printerpatroner, så netværkene i Triluma kunne få opslag ud på medlemsvirksomhederne via de lokale kontaktpersoner. Samtidig efterspurgte den kvindelige del af bestyrelsen i Triluma bedre priser på mikrofiberklude.
Da Triluma ikke måtte etablere virksomhed i foreningen, blev det i bestyrelsen besluttet, at
Tri-Link skulle etableres for at sikre netværkenes forsatte eksistens. Dette skete i 2002 og
Tri-Link har været i vækst lige siden. I starten blev varerne købt hos lokale importører, men i de sidste par år har Tri-Link selv importeret varer fra ISO certificerede leverandører i Asien.
Forretningsmål:
Det er Tri-Links forretningsmål at blive blandt de største netleverandører på sine forretningsområder. Kombinationen af konkurrencedygtige priser og god service skal være de bærende elementer i Tri-Link. Forpligtigelsen til at sikre netværkenes forsatte eksistens og godt købmandskab på indtjeningssiden vil blive vægtet ligeligt. Samarbejdet med fordelsforeninger, såsom Triluma og LO Plus, vil blive prioriteret under forudsætning af, at
Tri-Links etiske regler stemmer overens med de pågældende fordelsforeninger.
Tri-Links etiske regelsæt:
- Tri-Link drives efter den til enhver tid gældende lovgivning.
- Tri-Link markedsfører ikke produkter eller tjenester, som er fremkommet ved eller baseret på børnearbejde eller farlige, krænkende eller slavelignende forhold.
- Tri-Link diskriminerer ikke på basis af køn, race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller seksuelle orientering.
- Tri-Link støtter fagbevægelsen i ønsket om at organisere sine medlemmer og indgå kollektive overenskomster. Endvidere anerkendes ILO’s konventioner om arbejdstagerrettigheder.
- Tri-Link markedsfører kun produkter eller tjenester, som overholder gældende miljølovgivning og som tilstræber en minimalisering af affald og forurening.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os med enten spørgsmål eller kommentarer.
Send en mail på: Kontakt os
Foretrækker du almindelig post er adressen:
Tri-Link
Bryggergade 20
6600 Vejen
SE/CVR nr. 26855659
Tlf. 75 – 36 77 55 / Fax. 75 – 36 77 55
E-Mail: tri-link@tri-link.dk
Bank: Frøs Herreds Sparekasse Kto. nr. 9739 0000557781/ Nem konto nr. 9739 0001283979
Kontakt Webmaster her